Jump to navigation menu

Glutenfri vanillesmåkager

  • Posted on November 5, 2012 at 12:14

Der er ikke noget så lækkert som vanillesmåkager, særligt ikke, hvis man lige som jeg, er stor vanillefan! Personligt laver jeg gerne vanillesmåkager året rundt, men særlig i julen er de en vigtig del af julehyggen. Hvis man er glutenallergiker kan det god ofte være svært at finde gode opskrifter på de klassiske vanillesmåkager da smørkager generelt er svære at lave uden hvedemel. Denne opskrift, som er fra astma-allergiforeningen, synes jeg dog er ganske udmærket, og derfor et rigtig godt alternativ til vanillekransen, hvis du ikke kan tåle hvedemel. Småkagerne smager rigtig godt af vanille, og har den helt rigtige konsistens. De kan derfor også med fordel laves selvom du ikke er glutenallergiker.

Du skal bruge:

  • 60 g smør eller margarine (stuetemperatur)
  • 3 spsk sukker
  • 4 tsk vand
  • 30 g quinuamel
  • 30 g boghvedemel
  • 20 g kikærtemel
  • ½ tsk bagepulver
  • 2-3 tsk vanillesukker eller korn fra 1 vanillestang rørt med lidt sukker

 

Først røres smør og sukker sammen og vandet tilsættes. Herefter blandes de forskellige meltyper, vanillesukker og bagepulver sammen i en skål, som så røres ned i smør/sukker massen.

Dejen bliver nu fyldt i en sprøjtepose og kagerne formes og sættes på en smurt bageplade.

Vanillesmåkagerne bages ved 200 grader i ca. 15 min., afhængig af størrelsen og din ovn.

 

God fornøjelse med bagningen!

Leave a Reply

* Copy this password:

* Type or paste password here:

8,494 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Top