Jump to navigation menu

Kokosmakroner med ingefær

  • Posted on November 30, 2011 at 15:16

Kokosmakroner findes i utallige mere eller mindre heldige versioner. Denne opskrift er dog helt sikkert et forsøg værd. Den søde kokos bliver perfekt suppleret af den stærke og friske ingefær, og det giver en meget harmonisk krydret og lækker kokosmakron.

Du skal bruge:

  • 3 æggehvider
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk appelsin juice
  • 175 gram sukker
  • 2 knivspids ingefærpulver (eller 1-2 spsk finthakket
    kandiseret ingefær)
  • 200 gram kokosflager
  • Kandiseret ingefær til pynt

Først piskes æggehviderne meget stive med lidt salt og appelsin juice. Herefter piskes sukker i lidt efter lidt. Ingefærpulveret blandes med kokosflagerne og vendes forsigtigt i æggehvidemassen. En bageplade klargøres med bagepapir og dejen sættes i små klatter (evt. kan der bruges en sprøjtepose).

Makronerne pyntes med stykker af kandiseret ingefær og bages midt i ovnen ved 150 grader i ca 30 min.

God fornøjelse!

 

Tip i julen: Ligesom almindelige kokosmakroner, er det lækkert at dyppe bunden af makronerne i mørk 70% chokolade. Vent til makronerne er afkølede og smelt chokoladen over et vandbad.

Leave a Reply

* Copy this password:

* Type or paste password here:

8,493 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Top