Jump to navigation menu

Marcipankugler med syltet citron

  • Posted on November 12, 2011 at 10:47

Her kommer en opskrift på lækker julekonfekt. Balancen imellem den lidt bitre citronskal og den søde hvide chokolade giver en rigtig god effekt og gør disse kugler uimodståelige.

Du skal bruge:

  • 1 øko citron
  • 1 dl vand
  • 45 gram sukker
  • 200 marcipan
  • 50 gram hvid chokolade
  • Flormelis

Først skæres citronen i tynde strimler. Herefter koges vand og sukker sammen til en lage i en lille gryde. Citronstrimlerne kommes i  og de koges i et minut. Strimler får lov at afkøle i lagen.

De afkølede strimler tages op og 2/3 dele hakkes fint. De restende citronstrimler gemmes til pynt. Nu æltes de hakkede strimler sammen med marcipanen. Marcipanen trilles herefter til kugler og chokoladen smeltes forsigtigt i et vandbad. Bunden på marcipankuglerne dyppes i chokoladen og de stilles omvendt på bagepapir så chokoladen kan tørre. Marcipankuglerne vendes og de resterende citronstrimler stikkes ned i kuglen som en lille stilk. Til sidst drysses kuglerne  med lidt flormelis.

Så er der serveret!

2 Comments on Marcipankugler med syltet citron

  1. Susanne says:

    Ihh, det lyder vel nok lækkert.. Dem bliver jeg vist nødt til at forsøge mig med :-) – Men jeg er lidt i tvivl om det er hele citronen som skal skæres i tynde strimler og koges, eller bare skallen?
    Mvh Susanne

    • admin says:

      Hej Susanne,
      Du skal bare bruge skrællen :) Evt. kan du rive den med et juliennejern.
      God fornøjelse med opskriften!

Leave a Reply to admin Cancel reply

* Copy this password:

* Type or paste password here:

8,494 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Top