Jump to navigation menu

Norske klejner

  • Posted on November 19, 2011 at 16:08

Klejner er en god og gammel nordisk juletradition. Denne opskrift på norske klejner er super god og giver et rigtig lækkert resultat. Jeg kan varmt anbefale at du kommer igang med at bage dine egne klejner.

  • 1½ dl mælk
  • 50 g gær
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1 spsk vanillesukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 500 g hvedemel
  • ca. 500 g palmin til kogning

Pynt:

  • 150 g flormelis
  • citronsaft fra 1 citron
  • evt. ½ tsk konditorfarve efter eget valg

Først opvarmes mælken til den er fingervarm og gæren røres i. Væsken kommes i en skål og smøret, æg og sukker røres i. Herefter sigtes vanillesukker, kardemomme og halvdelen af melet i blandingen og der røres grundigt. Sigt resten af melet i dejen og ælt den godt igennem. Dejen stilles til at hæve et lunt sted i 30 minutter.

Slå dejen forsigtigt ned og rul dejen ud i 1 cm tykkelse med en kagerulle. Skær dejen ud i firkanter på ca. 5×10 cm mdn en klejnespore eller kniv og lav et snit i midten. Træk den ene ende af dejen igennem snittet, så klejnen får den klassiske form.

Klejnerne koges i palmin i ca 2-3 minutter til de er lysebrune. Det er vigtigt at klejnerne er helt dækkede af palmin. Derfor er det en fordel at koge klejnerne i en mindre gryde og kun et par stykker af gangen.

De kogte klejner lægges på et stykke fedtsugende papir og får lov at hvile lidt.

Til pynt røres flormelis og citronsaft sammen til glasur, evt. med konditorfarven. Glasuren kommes i en sprøjtepose og klejnerne dekoreres.

Klejnerne smager dejligt når de stadig er lune, men kan også spises kolde.

Leave a Reply

* Copy this password:

* Type or paste password here:

8,493 Spam Comments Blocked so far by Spam Free Wordpress

Top